Disney Pixar er endnu en gang tilbage med en vidunderligt velanimeret og velskrevet historie, som både kan ses af store og små. De seneste års kritik af producenten bag den nye Toy Story har gået på manglende initiativ til nye fortællinger. En forceret fjerde film i en allerede velafviklet trilogi, der udkommer næsten et årti efter sidste film, frister en til at give de kritiske røster ret. Men har de nu også det? Toy Story 4 er ude i biograferne nu.
Til de tre mennesker i verden som aldrig har set eller hørt om Toy Story, vil det måske virke som en spoiler, at filmens hovedpersoner simpelthen er levende legetøj. For os andre er det derimod et glædeligt gensyn, som vækker varme minder og kickstarter fantasien. Hvor mange af os har ikke med varme i hjertet tænkt tilbage på et stykke legetøj, vi havde som barn, og brødebetynget skammet os over at have kasseret det. Toy Story afbilleder nemlig følelser så flot, at man føler med de små plasticfigurer. Denne gensynsglæde er da absolut også til stede i denne fjerde og (forhåbentligt!) sidste film i serien om Woody, Buzz Lightyear, Bodil, Rex og alle de andre.
Bonnie skal til at starte i børnehaveklasse og er nervøs. Til introduktionsdag formår hun at skabe sit helt eget legetøj, som med det samme bliver hendes favorit. Det er Forky (eller Gafli for dem, der ser filmen på dansk). Forkly er præcis ligeså håbløs et stykke håndværk som man kan forvente det af en 5-6 årig. Han er en spork med piberenserarme og påklistrede plasticøjne, men Bonnie elsker ham og tager ham med sig over alt. Forky har imidlertid en mindre personlighedskrise, da han som udgangspunkt er engangsservice og ikke legetøj. Dette både driver filmens historie frem og bidrager med nogle utroligt morsomme øjeblikke.
Vanen tro foregår historien i et hæsblæsende tempo, og man skal holde på hat og briller, selvom filmen kun varer lidt over halvanden time. Den er veludført, men mangler måske en kende mere sjæl og nærvær i forhold til de foregående tre film. Uden at afsløre detaljer, så er slutningen på filmen også en overraskende kontroversiel en af slagsen, som utvivlsomt vil skille vandende blandt seere og fans af filmene. For mit vedkommende er det en forfriskende afvikling af en Pixar film, om end den klinger noget skingert i forhold til resten af filmen, og de tre andre films mentalitet.
Når alt kommer til alt, er Toy Story 4 en film som ingen har bedt om, men som der ikke desto mindre er lagt både sjæl og kærlighed i. Den er charmerende, sød og sjov, men mangler måske lidt tyngde og nærvær. Slutningen er frisk men polariserende, og stemmer ikke nødvendigvis helt overens med resten af universet. Toy Story 4 er en sjov og letfordøjelig afslutning (håber vi!) på en af tidens største animationsfilmserier, som er helt unødvendig men rigtig god alligevel.
4 ud af 6 stjerner