For nyligt afsluttede FindEnKæreste.dk en stor spørgeskemaundersøgelse, der blandt andet kortlagde, hvilke egenskaber kvinder anså som værende de vigtigste hos en potentiel partner.
Hvis du er som kvinder er flest, så ønsker du en partner, der er sjov, loyal og omsorgsfuld. Disse tre egenskaber var nemlig dem, som allerflest kvinder pegede på som værende de vigtigste i FindEnKaereste.dk’s store spørgeskemaundersøgelse, hvor 1.403 respondenter i alt deltog.
Samtlige respondenter blev fundet i forskellige singlegrupper på Facebook, hvorfor det er fair at antage, at ingen af disse har været i et fast forhold, men derimod frie som fuglen. Eller det kan der godt være, at en enkelt eller to af respondenterne har været i noget, der minder om et forhold med deres dildo eller Fleshlight. Leg med den slags kan jo tage lidt overhånd, har vi hørt.
Lidt om undersøgelsen
Undersøgelsen involverede et spørgeskema, hvorpå der var en række på forhånd definerede egenskaber, som folkene bag undersøgelsen forestillede sig, at en person kunne finde tiltrækkende hos en potentiel partner.
Respondenterne blev bedt om at sætte kryds ved alle de egenskaber, som de fandt allermest tiltrækkende hos en potentiel partner. Dermed var det tilladt at sætte mere end et kryds.
Ligeledes var det muligt at sætte kryds i en boks, hvorpå der stod ’andet’. Gjorde man dette, kunne man fremhæve egenskaber, som ikke i forvejen var en del af spørgeskemaer.
De 10 vigtigste egenskaber for kvinderne
Som sagt deltog 1.403 respondenter i alt, og omkring 80 % af disse var kvinder. Hvis man kønssegmenterer svarene og kigger på, hvilke egenskaber som kvinderne pegede på som de mest tiltrækkende, ser en top 10 sådan her ud:
- Humor (89 %)
- Loyalitet (80 %)
- Omsorgsfuldhed (79 %)
- Betænksomhed (66 %)
- Venlighed (65 %)
- Værdier, som matcher mine (60 %)
- Intelligens (55 %)
- Velsoignerethed (54 %)
- Flotte øjne (52 %)
- Gode manerer (49 %)
Som du sikkert bemærkede, blev alle ovenstående træk efterfulgt af en procentsats i parentes. Denne procentsats angiver, hvor mange procent af de kvindelige respondenter som valgte at sætte kryds ud fra det givne træk.
Kort om FindEnKæreste.dk
FindEnKæreste.dk er Danmarks største portal med tips og tricks til dating. På siden finder du blandt andet en masse artikler, der klæder dig på til dating-livet. Ligeledes finder du yderst overskuelige oversigter over blandt andet danske dating sider og apps.