Styr din personlige klimaprofil

Foto: Shutterstock

Der er ikke længere gode undskyldninger for ikke at have miljøet som en prioritet i ens liv. Selvom det ikke nødvendigvis skal fylde det hele, så er der bare et utal af gode grunde til at sætte ind, og det starter naturligvis med ens eget liv og prioriteter.

Til at starte med bør man forsøge at få en forståelse for bæredygtighed og de klimaændringer, som der tales så meget om. Hvis man bare lukker ørerne, bliver det svært at forholde sig til problemerne, og hvorfor skulle man så forsøge at ændre noget? Hos Klimaprofilen er der masser af god læsning og viden at hente. Det giver en god forståelsesramme, som man kan arbejde videre med.

Stå frem

Der kan næppe herske nogen tvivl om, at folk ser forskelligt på deres ansvar og rolle i forhold til klimaforandringerne. Nogle vurderer, at deres egen indsats vil gøre så minimal en forskel, at det alligevel ikke rigtig batter noget. Sådan kommer man dog sjældent ret langt med tingene.

I stedet bør man selvfølgelig være åben om de valg, man træffer. Hvis man vælger at spise mindre kød for miljøets skyld, er det ingen skam at sige det til andre. Hvis man bevidst vælger ikke at tage bilen, fordi man vil transportere sig mere miljørigtigt, er det helt fint at nævne det for andre.

Generelt set virker ting ofte stærkere, hvis man er ærlig omkring dem. Det viser mod, at man står ved sine valg og ikke forsøger at pakke dem ind i andre ting. Det er sådan noget, som får andre med på bølgen, hvilket der i høj grad er brug for. En enkelt ændring er måske lille i det store billede, men det betyder naturligvis mere, jo flere som gør en indsats for tingene.

Vær glad for det, du gør

Du skal naturligvis være glad for det, du gør. Hvis du bare render rundt og leger miljøforkæmper, men slet ikke kan se meningen i det, så er det måske nogle andre ting, du skal gøre. Hvis du lægger din kost om, skal du også være glad for både ændringen og betydningen. Det kan også handle om at gøre noget godt for din fysiske sundhed.

Når vi taler om sundhed, er der også et stort mentalt aspekt i det. Hvis du kæmper for miljøet og er glad for det, så vil det smitte af på din samvittighed og måske også dit selvværd. Det kan have en stor betydning, at man render rundt og gør nogle ting, man finder meget meningsfulde, og som er et skridt i den rigtige retning.