Sex kan være sundt for helbredet, men i enkelte tilfælde kan det være livsfarligt. Det måtte Lisa Henderson erfare, da hun efter en hed omgang oralsex måtte en tur til lægen.
Sex kan sagtens være risikofyldt. Du kan blive smittet med kønssygdomme og du kan komme fysisk til skade under selve akten. Man har hørt om kramper eller folk, der på mystisk vis har fået noget op i kroppen, som ikke hører til der.
Det er nok ikke mange, der er klar over, at noget så ‘uskyldigt’ som oralsex kan resultere i en hjerneblødning, og selvom det hører til de absolutte sjældenheder, så er det præcis, hvad der skete for Lisa Henderson.
Lisa Henderson måtte igennem den frygtelige oplevelse, da hun og hendes partner var i gang med en ordentlig omgang oralsex. Pludselig følte Lisa en kraftig smerte i hovedet, og smerten fortsatte den efterfølgende morgen, selvom hun havde forsøgt at lindre det med smertestillende medicin.
I første omgang troede Lisa, at det var stressrelateret hovedpine. Dagen efter valgte hun alligevel at søge læge, da hovedpinen ikke ville forsvinde. Efter at have konfereret med lægen, kom denne til den overraskende konklusion, at Lisa havde pådraget sig en hjerneblødning, hvorefter hun blev hastet til Royal Free Hospital i London.
Sex kan være farligt
Lisa fik at vide af sin læge, at det ikke er unormalt, at der opbygges et pres i hjernens blodkar under sex, og i meget sjældne tilfælde kan det resultere i, at disse blodkar pludselig sprænger.
Lægen mente, at Lisa var blevet så ophidset af partnerens oralsex, at der skete en brist i en hjerneaneurisme.
“I takt med at den seksuelle spænding øges, kan trykket opbygge sig og forårsage en smerte bag i hovedet,” lød lægens besked fra Lisa. Han fortalte ydermere, at smerten kunne stå på i noget tid, men at det ikke ville være noget, hun ville opleve hver gang.
“Hovedpinen varede i et par måneder, og her 18 måneder senere, har vi stadig fantastisk sex, og jeg har ikke haft behov for at skulle vende tilbage til skadestuen endnu,” slutter Lisa.
Moralen er derfor, at man ikke skal dyrke oralsex, hvis man er bange for ondt i hovedet. Eller?